Min oplevelse af brugermødet

I sidste uge var jeg som bekendt inviteret af Mediq Danmark til at holde et indlæg på deres brugermøde om hvordan mit liv med Stomi er. Jeg tror jeg var på i ca halvanden time hvor jeg fortalte om hele min stomirejse, de fremmødte var rigtig god til at stille spørgsmål og det endte med at vi alle fik en god dialog om det at have en stomi.

Jeg har jo mine måder at gøre tingene på, og havde måske en lille tro på at alle andre med stomi gjorde det samme som mig, men det viser sig jo hurtig til sådan et møde, at vi hver især er forskellige og vi alle gør tingene vidt forskelligt.

Jeg kan fx. nævne, at det jo er helt naturligt for mig at gå i bad uden stomipose, med alt hvad det medfører af lange bade pga afføring mv, hvor de fleste af tilhørende slet ikke havde tænkt at gå i bad uden pose, men alle enten skiftede før eller efter badet.

Der udover er der store forskelle på hvad vi hver i sær kan tåle at spise, nogle kunne tåle alle de ting som jeg ikke kan tåle og som giver mig tynd mave, og sådan kan jeg blive ved, så jeg har helt sikkert lært at hver stomi er forskellig fra alle de andre.

Jeg har ikke tidligere deltaget på brugermøder eller andre ting om stomi, men jeg synes faktisk at det er en rigtig god måde at udveksle ideer og erfaringer med hinanden.

Når man er i sådan et forum, så er vi alle ens, der skal man ikke sidde og være nervøs for om man slår en lille prut, eller skal ud og tømme posen lige midt i det hele og det synes jeg faktisk var overraskende rart.

Udover mit indlæg fortalte Mediq Danmark også lidt om deres virksomhed og hvad de kan hjælpe os med, og de kan faktisk hjælpe os med meget andet end bare at sende produkter afsted til os, så hvis man sidder med et problem vedr sin stomi, så giv dem et ring, for de har en masse produkter mv. som måske kan hjælpe på det problem man evt står med.

Her til sidst vil jeg nævne at Mediq Danmark holder endnu et brugermøde den 3 maj, vedr Kost når man har stomi, her kommer en diætist for fortæller om vores kost,  jeg har helt sikkert tænkt mig at komme og lytte med, og jeg håber I vil gøre det samme så vi kan gå en god dialog og høre hvad vi hver  især har af erfaringer med kosten.

I kan se mere om brugermødet her:

 

https://mediqdanmark.dk/nyhedsbreve/stomi/2017/nbstomiapril2017/brugermode3maj/?utm_source=Nyhedsbrev_april17_stomi&utm_medium=email&utm_campaign=StomiNB_april17_tilmeld0305

Ha en dejlig dag

 

Tonny

VN:F [1.9.22_1171]
Kunne du bruge det?
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)
Min oplevelse af brugermødet, 6.0 out of 6 based on 2 ratings
DEL GERNEShare on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someone

About Stomien

Jeg hedder Tonny, jeg er 33 år og har en stomi. Jeg vil gerne dele mine erfaringer og tanker med dig om det at have en stomi.
No comments yet.

Skriv et svar