Jeg har testet disse to poser fra ConvaTec

  1. Jeg har de seneste uger testet to poser fra Convatec, poserne er stort set identiske, der er dog nogle få ændringer som jeg nok skal nævne nedenunder, men ellers bliver det en samlet vurdering af dem, da det stort set er det samme.

Jeg kan starte med at fortælle at disse to poser ikke lige passer til mig, der er nogle gode ting ved dem, men også nogle ting der desværre gør at jeg ikke kommer til at bruge de,.

 

 

 

Materialet: Når man sammenligner disse poser med den pose jeg normalt bruger fra Coloplast, så synes jeg  disse poser fra Convatec virker mere stomiagtige. De bruger den her hudfarve, og materialer som jeg normalt forbinder med stomiposer. Posen er behagelig nok at have på, den knitrer også lidt i starten, men det synes jeg ikke er noget problem.

Vindue: I en af de to poser var der et vindue så man kan kigge ind og se om stomien og posen sidder som den skal, det er ikke fordi det er et must for mig at kunne kigge ind, men jeg synes egentlig det er meget rart at have, så jeg lige kan følge med i at alt er som det skal være.

Lukkemekanismen: Lukkemekanismen bryder jeg mig slet ikke om, jeg synes den virker lidt klodset, og jeg synes man skal bruge “mange” kræfter for at få den lukket, og når jeg så har lukket den, så føler jeg mig ikke sikker på den er lukket som den skal. Der udover synes jeg den er lidt svær at åbne igen når jeg jeg skal tømme posen.

 

 

Åbningen hvor man tømmer afføringen: Som nævnt ovenover synes jeg posen er svær at åbne, men også når man har åbnet posen og skal tømme den, synes jeg ikke Convatecs måde at gøre det på er helt optimal. Jeg har ikke kunne tømme posen endnu uden at få afføring både ud på posen og på fingrene. Som I kan se på billedet, så bliver posen godt og grundig fedtet ind i afføring, og det er sådan set uanset hvordan man tømmer den, der mangler jeg den lille plade på Coloplast pose hvor man lige kan tøre afføringen af.

Når jeg har tømt posen har jeg en fornemmelse af at posen, og jeg selv ikke er helt ren. Det er nok ikke noget man kan lugte, men følelsen som jeg har ,er ikke særlig god, og så føler jeg mig ikke tryg ved posen. Usanset hvor meget man tørrer ved åbningen, så kan man ikke få alt afføringen væk og så bliver den bare rigtig hurtig fedtet og klam at kigge på og røre ved.  

 

Posen kan foldes: 

Convatec har lavet det sådan at man kan folde åbningen lidt ind i posen, det synes jeg egentlig fungerer rigtig fint, og især når åbningen bliver så fedtet af afføring som beskrevet ovenfor, så er det rigtig rart at kunne pakke den lidt væk.

 

 

Basispladen:

Her kommer den store forskel på de to poser, den ene pose har en normal basisplade som skal klippes til i den størrelse man ønsker. På den anden plade har Convatec lavet noget smart, de har egentlig indbygget en barriere ring, som man nulrer lidt så hullet i den bliver lidt større, så sætter du den rundt om stomien, og så kravler pladen selv ind mod stomien igen, så den slutter tæt. Det minder mig en smule om en rullekravetrøje som sidder helt tæt. Det er en rigtig god løsning synes jeg da jeg så ikke behøver have en ekstra barrierering på som alligevel aldrig slutter helt tæt. Normalt når jeg har en barrierering på, så er den aldrig hel tæt og der kommer ofte lidt afføring på maveskindet lige rundt om stomien, men det gør der  ikke her, det fungerer rigtig rigtig godt.

Fælles for begge plader er at de klister fint på min mave, jeg har ikke på noget tidspunkt været bange for at pladen skulle blive løs og falde af.

En anden ting der er fælles for begge poser at at jeg godt kunne bruge en flap på selve basispladen, der er på plastikket man rykker af, men ikke på pladen, det gør det lidt mere besværlig at tage plastikdelen af, men også mere bøvlet at tage selv posen af når den skal skiftes.

Når jeg sammenligner Coloplasts pose med Convatecs, så føler jeg lidt at Coloplast er langt foran på rigtig mange områder, og at Convatec kun kan være med på nogle få områder. Af disse poser vil jeg klart vælge at fortsætte med Coloplasts pose.

Jeg håber Convatec kommer efter det, for jeg synes deres ide med pladen der trækker sig sammen om stomien er rigtig god. Jeg glæder mig til at se hvad de kan komme op med.

VN:F [1.9.22_1171]
Kunne du bruge det?
Rating: 5.0/6 (4 votes cast)
Jeg har testet disse to poser fra ConvaTec, 5.0 out of 6 based on 4 ratings
DEL GERNEShare on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someone

About Stomien

Jeg hedder Tonny, jeg er 33 år og har en stomi. Jeg vil gerne dele mine erfaringer og tanker med dig om det at have en stomi.
No comments yet.

Skriv et svar