På weekendtur til Jylland UDEN stomiprodukter – hvad gør man?

I lørdags skulle min bror og jeg til Jylland, vi skulle hjem til vores onkels 70 års fødselsdag. Vi aftalte at vi ville køre sammen, hvilket er ret naturlig da vi begge bor i Københavns området. Vi skulle køre lørdag morgen, jeg ville vente med at gå i bad til jeg kom til jylland nu hvor jeg alligevel skulle sidde i en bil det meste af dagen. Det vil så sige at sidst jeg var i bad, var fredag morgen, og normalt vil jeg gerne have skiftet pose ca engang i døgnet, men jeg tænkte at det godt kunne vente til jeg kom til jylland.

Min bror skulle hente mig ved 8 tiden om morgen, han var der ca 7.30, hvilket gjorde at jeg var lidt mere presset for at få pakket mine ting. Det medførte selvfølgelig, at jeg glemte mine stomiprodukter, dem alle sammen, jeg havde ikke engang en ekstra stomipose med i min jakke, men det var selvfølgelig ikke noget jeg fandt ud af med det samme.

På vejen til nordjylland ville vi lige køre en tur til Grænsen for at hente proviant til julen, og midt på fyn kommer jeg så i tanke om, at jeg ikke har fået pakket noget som helst stomiudstyr med. Så er det man begynder at overveje hvad man så skal gøre. Skulle vi vende om, det ville tage ca 3 timer at køre hjem og tilbage til midten af fyn igen. Det orkede vi ikke, næste step var at ringe til mine forældre i jylland, det kunne jo være de havde noget liggende fra tidligere ,hvor jeg havde været hjemme hos dem, men det havde de selvfølgelig heller ikke.

Jeg satte så min mor til at ringe lidt rundt, hun ringede til det lokale apotek for at høre om de kunne ske at have stomiposer som de solgte, det havde de selvfølgelig ikke. Så ringede hun til det lokale plejehjem, som heller ikke havde noget liggende.

Til sidste ringede hun til først Aalborg sygehus og derefter Kolding sygehus, begge steder fik hun fat i en sygeplejerske på stomiafdelingen, og begge steder fik hun at vide, at det var ok at jeg kom forbi efter lidt produkter. Det nemmeste for os var Kolding sygehus, så jeg fik et tlf nummer på den sygeplejerske min mor havde snakket med, jeg fik ringet til hende og hun var meget hjælpsom. Hun fandt de poser frem som jeg normalt bruger samt nogle barriereringe som jge så kunne hente når jeg havde været ved græsen. Det var fint at kunne komme til fest med en ny pose, og mon ikke at der nok skulle være sket et uheld hvis jeg ikke havde fået de nye poser, så det var rigtig fint at det lykkedes.

Så nu har jeg også lært det, hvis man er kommet afsted uden stomiposer mv., så er det bedste sted at høre et af de nærliggende hospitaler.

I må alle have en rigtig dejlig jul.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Kunne du bruge det?
Rating: 6.0/6 (3 votes cast)
På weekendtur til Jylland UDEN stomiprodukter - hvad gør man?, 6.0 out of 6 based on 3 ratings
DEL GERNEShare on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someone

About Stomien

Jeg hedder Tonny, jeg er 33 år og har en stomi. Jeg vil gerne dele mine erfaringer og tanker med dig om det at have en stomi.
No comments yet.

Skriv et svar